Blaksets Bridgecenter
Gladsaxevej 382 - 2860 Søborg
Tlf.: +45 39 29 01 26
bridge@blakset.dk - Find os
| Søndagskurser |
|
|
|
Disse kurser er meget populære og giver deltagerne en instruktiv, hyggelig og underholdende dag. 3. oktober: Spærremeldinger Generelt om søndagskurser
Mathias Bruun (billedet) og Frederik Bjerregaard er de primære undervisere på søndagskurserne, men du kan også være så (u)heldig at møde en anden af de faste BB-lærere...!
3/10 Spærremeldinger
Spærremeldinger er et godt våben til at få modstanderne på glatis. Det er vigtigt, modparten ikke får meldero, når de har kortene, og det lover vi, at de ikke får mod jer, hvis I har tid til at være med denne søndag.
Vi kommer ind på zonen og positionens betydning, og går også i dybden med svarene på spærremeldinger.
Desuden får I værktøj til at klare jer, hvis jeres ubehagelige modstandere skulle være så frække at spærre.
31/10 Det offensive grundsystem
Det vigtigste kursus for langt de fleste bridgespillere. Formålet med kurset er, at I skal få helt styr på åbningshåndens første tre og svarhåndens første to meldinger. Vi lægger stor vægt på, man får forståelse for kravprincipper, så man i fremtiden ikke efterlader makker i en ynkelig delkontrakt, når han så gerne ville have jer til at melde. Disse almindelige grundregler er nødvendige at mestre for, at man kan få et fornuftigt samarbejde med makker i dagligdags offensive meldeforløb.
Kurset henvender sig til alle makkerpar, der ikke forstår hinanden, så det er et af vores hotteste søndagskurser.
Man bør have mindst et års undervisning bag sig for at få fuldt udbytte af denne søndag.
21/11 Spilføring
Alt for mange kontrakter bliver spillet ned i stik et. Dette kursus vil lære deltagerne at lægge en spilleplan, så man får en strategi i sit spil.
Vores håb er, at man i trumfkontrakter, får en fornemmelse for, om man skal trække trumf eller ej.
I sanskontrakter skal man lære at lokalisere sin levefarve, og vi kommer også ind på begreber som den farlige hånd og blokader.
Desuden bruger vi en del kræfter på farvebehandling, som er alfa og omega for succes i både trumf og sans.
Holdet henvender sig til alle spillere, der af og til har en ubehagelig fornemmelse af, at de kunne have fået et stik mere. Kurset var overtegnet sidste gang, så hurtigt tilmelding tilrådes.
23/1 Oplysningsdoblinger+svar
Der vil primært blive lagt vægt på fordelings- og styrkekrav til oplysningsdoblinger af modparten åbning, og hvordan makker reagerer efter en oplysningsdobling.
Man bruger imidlertid oplysningsdoblinger i en masse andre sekvenser, og målet er, at du efter dette kursus ikke er i tvivl om en dobling er straf eller oplysning.
27/2 Kortlæsning - kortvurdering
Denne søndag lærer man først at lægge modstandernes meldinger og udspil til grund for spillet af kortene:
D 9 5 K 5 3 2 E D 8 2 B 3 Nord
Vest Øst
Syd
E B 10 6 4 2 D B K 7 4 D 4 V N Ø S
1
D p 4![]() a.p
Vest spiller B ud, og kontrakten afhænger af
K. Normalt vil man knibe, men udspillet markerer Øst med en klørhonnør, da Vest ellers havde lettet på E i udspillet. Derfor må K være i Vest, når der kun er 14 udesiddende HP. Du topper K ud, og vinker til det jublende publikum.Vi kommer også ind på kortvurdering, hvor du får rettesnore til at op- og nedvurdere kortene. Man skal kunne sit grundsystem, men man også have lov til at veje kortene.
27/3 Modspil
Modspillet er den sværeste disciplin i bridge, og efter dette kursus bør du i praksis kunne mestre de mest gængse modspilsregler som lavt i 2. hånd, højt i 3. hånd og honnør på honnør. Vi vil også vise eksempler på, hvornår det er smart at falde fra.
Kom og se disse to:
Tilmelding søndagskurser
|




Søndagskurser


D 9 5 
E D 8 2
B 3